top of page

Familie, fritid & fællesskab

Lige siden jeg startede i lokalpolitik har omdrejningspunktet været familie, fritid og fællesskab. Jeg er rundet af foreningstanken og har været aktiv i mange foreninger.

Børn og unge har altid haft min første prioritet. En god opvækst er vigtig for at få et langt godt liv. Kommunen skal sikre gode rammer for daginstitutioner og skoler. Der skal være tidssvarende bygninger og der skal være engageret personale. Det har vi i Fredensborg Kommune, og det skal vi blive ved med.

 

De ældre skal have et godt sted af bo, god pleje når det bliver nødvendigt og et godt og aktivt liv med masser af livskvalitet. Det skal kommunen være med til at skabe med gode rammer for en tryg alderdom. God pleje og omsorg.

Jeg er foreningsmenneske og har lige siden jeg var ung været med i foreningsarbejde. Kommunen skal give penge og faciliteter til foreningslivet, og så skal foreningerne nok udfylde rammerne. Et lokalsamfund bliver rigere af et aktivt og virkende foreningsliv - det skaber fællesskab.

Samarbejde & resultater

Socialdemokratiet i Fredensborg har længe levet efter mottoet: ”Samarbejde giver resultater”. Det virker. Byrådsgruppen som jeg er gruppeformand for, gør en dyd ud af at samarbejde med alle partier i byrådet og udvalgene. Det er en af årsagerne til, at Fredensborg Kommune er blevet en veldreven kommune, med dygtige medarbejdere og stærke ledere.

 

Vi samarbejder om at sammensætte et stærkt byråd og vi samarbejder om at skabe resultater. Bedst fortalt med, at vi hvert eneste år indgår bredt forlig om kommunens budget.

Solid økonomi

Fredensborg Kommune har over de seneste år kæmpet os op, så vi nu står som en af de stærkeste kommuner i Danmark. Gælden er væk i 2023, Vi bruger ikke flere penge end vi har. Vi har en solid kassebeholdning, der kan modstod meget. Vi holder skatterne i ro.

Orden i pengesagerne er en af mine mærkesager. Det er fundamentet for at kunne drive en ordentlig kommune med god tryghed og trivsel.

bottom of page