Per Frost Henriksen vs. Paw Henriksen i Nivå Centret 4/9 2009

Pludseligt er det den fjerde september. Ugerne er fløjet af sted. Kiloene er raslet af og musklerne er kommet til. Det er en lang spændt dag. Er helt klar til kampen mod Paw Henriksen. Det er opvisning, men det kan sagtens blive et hårdt slag. Meget skal gå op i en højere enhed, hvis kampen skal blive succes. Det holdt hele vejen igennem.

Står lige pludselig sammen med Paw Henriksen, Patrick Halberg og Morten Poulsen og varmer op i et mødelokale på Nivå bibliotek. Sommerfuglene flyver rundt i maven.

Kan mærke jeg slår hårdere end jeg plejer. Jeg vil det her mere end noget andet. Jeg er top fokuseret og holder alle andre ting ude. Jeg vil vise alle, hvad jeg har lært på otte uger i Nivåhøj Sportssal. Det lykkedes. Jeg havde bare dagen, hvor jeg var helt klar oveni låget.

Alt er sat professionelt op. Flot ring. Jeg står i åbningen ved biblioteket. Det er alvor det her. Post skubber til mig. ”Vi går først,” siger han. Der er fuld opmærksomhed blandt publikum. Ring announceren byder Paw Henriksen velkommen. Post viser mig op i ringen. Det føles perfekt. Jeg vil vise dem. Post siger at jeg bare skal gå til ham med det samme.

Gonggongen lyder. Vi hilser på hinanden og jeg går til Paw med fuld skrue. Tror han bliver lidt overrasket over den offensive satsning. Får ham over i hjørnet og får et par gode venstreslag ind. Lige den start jeg havde brug for. Paw danser væk. Post råber at jeg skal slappe af. Der er to omgange i alt!.

Paw giver god opvisning i sin flotte stil. Rammer mig hårdt på næsen og jeg tænker at nu gælder det om, at holde omgangen ud. Venstrehånden mangler lidt, men jeg får alligevel langt noget pres på.

Anden omgang. Post var tilfreds. Pulsen er oppe. Paw har teten. Han slår lynende hurtigt. Heldigvis undviger jeg det meste. En enkelt på kroppen gav mig lige et chok. ”10 sekunder tilbage,” lyder det. Jeg viger lidt tilbage. Vil ud af kampen på god stil uden at tage chancer.

”Pas på dig selv” var det sidste Post sagde til mig. Gonggongen lyder. Jeg strækker armene i vejret. Det her var en kæmpe sejr. Som 51 årig har jeg bokset en opvisningskamp i fuld offentlighed og sluppet hæderligt fra det.

Aftenen igennem var der mange positive tilkendegivelser over at jeg gjorde det. I otte uger har jeg oplevet Karlebo Bokseklub indefra. Været med. Vi har svedt sammen. Jeg har lært om deres baggrund, hvad de laver til hverdag. Alle sammen gode drenge, der vil noget med deres idræt.

Trænerne Carsten Post, Ali Resa, Søren Rommelhoff og Kjeld Jørgensen har lært mig så meget. Noget er simpelt når man hører det, men når man står i ringen med 100 tilskuere, så var det godt at det var blevet trænet igen og igen. Øjenkontakt, udstrål energi og vilje.

Vågner næste morgen. Pragtfuld fornemmelse i kroppen. Et sus. Lidt øm på næsen. Et stort smil på læben. Karlebo Bokseklub gør en forskel, det skriver jeg under på til enhver tid og der er plads til alle – også mig.

Fra min træningsdagbog den 17/8 2009:
"Så er vi kolleger," lød det som den første velkomst til træningen fra Kjeld B. Jørgensen, tidligere dansk og nordisk mester i boksning. Størrre anerkendelse kan man ikke få i en boksering i Niverød. Jeg var pavestolt hele aftenen.

Kjeld har været meget igennem med blodpropper, men har kæmpet sig igennem og er en god champ at have i Karlebo Bokseklub. Jeg kender ham helt tilbage til halvfjerdserne, da han var et hot amatørnavn i Danmark. Hans kone Vibeke kommer fra Vejenbrød ligesom jeg selv. Har også været tæt på ham som fodboldspiller, hvor han nåede divisionsniveau.

"Jeg vil godt give dig et råd Per, min første sejr løb jeg stort set baglæns hele kampen. Og vandt," lød det med smil på læben og glade øjne fra Kjeld B. Jørgensen. Kjeld sad hele aftenen og fulgte træningen. Det gjorde indtryk.

Cheftræner Carsten Post var tilbage og så er opvarmningen i et helt vildt gear. Heldigvis er formen ved at være der, men det gør ondt, når vi kommer ud i den form for udholdenhed.

"Per du kan godt tage fem armbøjninger alene," lød det tørt fra Post, da jeg lige sprang et par øvelser over. Pulsen var over de 180 og der var ikke noget at gøre. Men det virker og de er kun en vej. Det skal gøre ondt.

Handsketræningen var rigtig god. Først Rommelhoff med plethandskerne og så Post i ringen. Han er begyndt at slå fra sig og omgangene skulle op på tre minutter. Og han pressede mig helt ud i til yderste. "Du skal blive ved". Yderligere et par omgange med stjernerne i Karlebo Bokseklub. Alle er med.

Og så skulle jeg bokse med tandbeskytter, vænne mig til dette gummielement, der fylder som en halvliters colaflaske inden i munden. Jeg holdt tre minutter og så røg den ud, jeg var ved at kvæles af dette fremmedelement i munden. Der er så meget at forholde sig til.

Pragtfuld aften. Vi var 25 til boksning. Stemning og intensitet. Kammeratskab og opbakning. Det er fedt. Fra nu af er det mandag, onsdag, fredag. Sad på bænken i omklædningsrummet efter træningen og dryppede af og tænkte: "Det her må jeg forsætte med, også efter showfigthen".

Det ligner mere og mere en seværdig boksekamp i Nivå Centret den 4/9 2009.

"Per du gav den gas i dag til træning. 5 omgange med Karlebo Bokseklubs kampboksere, du er på vej Per," lød det anerkendende fra Karlebo Bokseklubs formand Søren Rommelhoff umiddelbart efter politikerens bedste træningspas.

Ferietiden er forbi og mange boksere møder til træning. Vi er 14 på gulvet. Søren Rommelhoff er aftenens træner. Benhård opvarmning og jeg mærkede fra start, at det var bare en god dag. Luften var der.

Handsketræningen var en fornøjelse. Serierne 1-2-3 passede bare med fodstillingen. Herlig fornemmelse. Rigtig god sparring fra de gode boksere. 5-6 omgange af 1½ minut gik over al forventning. Luften var der. Fem ugers hård træning er ved at give bonus.

Sandsækken sugede kræfter, men der var gode hooks på plethandskerne hele tiden, en fornøjelse at mærke at kraften transformeres rigtigt videre. Og så skal man være et skarn, hvis ikke man i fulde drag kan lide at blive anerkendt.

Aldrig i mit liv har jeg taget så mange armbøjninger. Gulvet svømmede i mit sved. "Tag dem i et hug, så mærker i ikke hvor ondt det gør," lød det med glød i stemmen fra Rommelhoff". Pragtfuldt at mærke kroppen i balance, at det også gør godt!

Bokseduel: Paw Henriksen og jeg fik en god snak på Rungsted Havn om den kommende showfight på kulturnatten den 4/9 2009 i Nivå Centret. (foto Søren Rommelhoff)

Fra min træningsdagbog den 5/8 og 6/8 2009:
Torsdag aften var der dømt hygge på Øresund. Boksevennerne var samlet i Rungsted Havn og derfra rundt om Hven, med gode sandwich, øl og sodavand. Paw Henriksen, der er en rigtig god ven af Karlebo Bokseklub var med. Han er klar til showfight i Nivå Centret den 4/9 2009.

"Paw fortalte mig i bilen hertil, at han havde trænet i to og en halv time og han slog hul i sansækken,"var førstereplikken fra Karlebo Bokseklubs formand Søren Rommelhoff, da vi mødtes på båden, hvorefter de begge skraldgrinede og jeg åndede lettet op.

Træningen onsdag gik rigtig godt. Jeg har nu tabt fire kilo på fire uger og teknikken begynder at virke. Der bliver god fight. Søren Rommelhoff er god til at fokusere på det dansende lette og de hurtige slag. Mohammed Khan er god og sparre med. Han invitere til serierne de rigtige steder. Men den høje intensitet presser mig stadig, mangler nogle pauser til at få pulsen ned.

Sidegevinsten er at rygproblemerne er på vej væk. Træningen virker på meget også det mentale.

Mandagstræningen gik skidt. Fik syn for sagen om, at sund kost og levevis giver bonus. Fire dage på Karlebo Sommerfest havde tærret godt på kræfterne, så der var ingen benzin på motoren. Gik flere gange død og træner Rommelhoff, sendte mig faktisk ind fem minutter før de andre. Fra nu af står den på havregryn og mælk og stort set ikke alkohol. Forskellen er skræmmende stor.

Landsholdsbokser tester Frost

Fra min træningsdagbog den 29/7 2009:
Der er nu gået tre uger fra starten af dette bokseeventyr. Træningen er benhård og det giver kondition og styrke. Den tidligere landsholdsbokser Søren Rommelhoff, der er formand for Karlebo Bokeseklub, gav gode råd ved træningen.

Igen var der god stemning og intensitet under træningen. Søren Rommelhoff gav gode råd, lærte mig at danse i ringen, undvige og så sætte de hurtige slangehug ind. Det bliver bedre og bedre.

Ali Resa pressede mig godt og slagserierne bliver bedre og bedre, med mere og mere saft og kraft. Det begynder at virke med koordinationen, få ført kraften ud i handskerne.

Hvor er det fantastisk at få lov at prøve dette. Være med sammen med bokserne og stå ved siden af en tidligere landsholdsbokser. det styrker nogle bånd at være sammen på denne måde. Svede sammen og yde noget.

På natbordet ligger Kurt Thyboes glimrende bog Storyteller, og det er han. Han har oplevet så meget, også indenfor boksningen, har mødt selveste Mohammed Ali. Da han boksede i halvfjerdserne stod jeg op om natten og så kampene. Det var den gang vi kun havde DR og en to svenske kanaler.

Det er en drengedrøm, at komme i ringen og bokse.

Kontormusklerne vokser

Karlebo Bokseklub: Rommelhoff (t.v.), Karlebo Bokseklubs energiske formand var på pletten, på min 50 års fødselsdag på Nivaagaards Malerisamling i 2008, med signerede handsker fra Mikkel Kessler. Måske havde han allerede der tegningen til min duel mod Paw Henriksen på kulturnatten den 4/9 2009 i Nivå Centret. (foto Torben Hansen)

Fra min træningsdagbog den 22/7 2009:

Ribben er normalt kun noget jeg bestiller på den lokale Diner i Kongevejscentret i Hørsholm, når jeg en sjælden gang guffer noget hurtigt føde, men efter boksetræningen er mine egne ribben pludselig kommet frem i bevidstheden. Noget jeg normalt sjældent tænker på. Træneren satte lige en højre ind jeg ikke nåede at afværge helt. Det gav nogen ømhed. Jeg lærer det her på den hårde måde.

Konditionen er allerede forbedret væsentligt og koordineringen begynder at virke. Venstre, højre, venstre, pas altid på dig selv, op med paraderne, kig modstanderen ind i øjnene, hurtige slangehug, tilbage med paraden, udstrål energi og vilje.

Der er gået ti dage siden første træningspas i Nivåhøj Sportssal og jeg nyder hvert sekund jeg er der. Det er hårdt som en i h...., men det giver noget, noget til musklerne og noget til hjernen. Det giver energi.

Det første cheftræneren spurgte om da vi mødtes: "Er moralen i top". Det er den og jeg kan mærke at styrken er på vej. Kontormusklerne er blevet vækket og der har meldt sig en generel træthed i hele kroppen, men det føles rart og jeg har masser af mod på at fortsætte.

Vi er kun fire til træning på denne sommerferiedag. Vi får lige vendt Tour de France situationen imens jeg hjælper lidt med at sætte ringen op. Ingen kan gemme sig sådan en aften. Der bliver virkelig gået til den under opvarmningen alle giver sig. Adnan er et konditionsfænomen, men vi andre skiftes til at falde lidt ud.

Handsketræningen går godt. Paraderne er oppe for det meste og jeg passer godt på mig selv. Svært at holde højrehånden oppe når jeg slår med venstre, men det er blevet meget bedre. Træneren går til stålet med det samme og presser mig helt vildt. Pulsen er oppe på nul tid.

Han rammer mig meget, selvom jeg passer godt på og pludselig hugger han lige en højre ind lige under armhulen i venstre side. Den gjorde nas. Han presser mig til at fortsætte og holder omgangen ud. I de næste omgange må jeg have luft en gang imellem. Der er noget vej til fuld power i alle omgange, men der er også kun gået ti dage siden starten.

"Det må godt gøre lidt ondt"

Karlebo Bokseklub: Der var god intensitet i hallen. Alle arbejde godt. Her er det cheftræneren (th.)og Mohammed Khan. Jeg er godt i gang med forberedelserne til bokseduellen mod Paw Henriksen til kulturnatten den 4/9 2009 i Nivå Centret.

Fra min træningsdagbog den 20/7 2009:

Det er sjette træningsdag på otte dage. Musklerne er ved at formere sig så lystigt. I dag kunne jeg tage armbøjninger uden smerte. Ilten kommer godt rundt og giver energi. Jeg er bokser.

Opvarmningen når nye højder i dag. Vi skal være i bevægelse hele tiden, mindst 35 minutter. Pulsen hamrer afsted, men det føles godt i dag. Jeg får ro på ind imellem og er klar til eksplosionerne. Først Oliver, så mig får instruktioner der ikke er til at tage fejl af. Armene skal op. Sveden hagler af mig og jeg skøjter rundt på gulvet når vi skal på maven, rundt på ryggen, op og tage hop med bøjede ben. Jeg følger med på det meste. Det føles rigtigt.

På med handskerne, nå nej, nu skal jeg også lige lære det der hand wrap, det skal side rigtigt og beskytte knoerne, det var faktisk en hjælp. På med handsker og ind og sparre med cheftræneren. Vi havde ikke aftalt noget, men jeg var sikker på, at i dag ville han bestemt slå til. Det gjorde han. En spektakulær oplevelse, når man som ung altid har rendt i røven på slagsbrødrene, kæftet op og så gemt sig bagest i køen, når det blev alvor. Den første venstre på hjælmen skulle lige fordøjes, og det var heller ikke sindsygt hårdt, men alligevel.

Det kniber med luften. De satans tre minutter er som en evighed, de slæber sig afsted. Vi har hjælm på. Pulsen galoppere og jeg er ved at give op! Post hvisler: "Du skal udstråle energi, tænk positivt, du fører". Samtidig med at han smasker mig en venstre lige i masken. Venstre, højre, venstre var meget bedre i dag. Rækkeviden fra mine 1,84 skal udnyttes. Det går fremad.

"Få lige købt nogle tandbeskyttere," kom det velment fra Post. Der er hele tiden noget at forholde sig til.

Jeg får fuld opmærksomhed. Han vil virkelig prøve min psyke af. Mod slutningen får jeg mandet mig op, trods pulsen. Der er noget der virker. Derefter over til sandsækken. Ti sekunders intervaler. Jeg er ved at segne, men Post holder mig til. Råber imens jeg slår som en vanvittig: "Det må godt gøre lidt ondt".

På vej ind efter vanddunken, kommer Post imod mig, slår mig let i maven: "Det er flot Per" - den håndfuld ord havde stor betydning. Jeg er ved at blive formet som bokser. Jeg kan lide det. Kører glad hjem fra træningen, glæder mig til onsdag kl. 18.00 i Nivåhøj Sportshal, træning i min bokseklub: Karlebo Bokseklub.

Carsten Post kører Frost hårdt

Karlebo Bokseklub: På andet træningspas kom jeg i ringen. det går fremad, men der er lang vej endnu med koordineringen. Jeg skal være klar til bokseduel mod Paw Henriksen til kulturnatten den 4/9 2009 i Nivå Centret.

Fra min træningsdagbog den 15/7 2009:

Fik løbet 6 km i går. Armene gør ondt fra mandagstræningen. Varmen driver af væggene. Løbeopvarmningen går godt, der er god luft i lungerne, men så kommer konditionsøvelserne med høj intensitet. Hører hele tiden træneren i det fjerne. Der skal høj puls i dag. Efter den hårde opvarmning siger Carsten Post på vejen ud:

”I dag skal vi ind i ringen. Vi kan lige så godt speede det hele lidt op”. Ali Resa tører masker til os og jeg tager handsker på. Jeg bliver lidt stolt og er nok allerede grebet. Boksning er noget helt specielt. Trætheden er enorm allerede ved skyggeboksningen, den gode koordinering fra i mandags er der ikke med det samme og paraderne ryger hele tiden ned. Pulsen er høj. Jeg sveder som en hest. Har allerede tabt tre kilo siden landsstævnet i Holbæk.

"Ind i ringen. Koncentrer dig. Kig mig i øjnene, hold paraderne oppe og ordentlig grundstilling," prædiker træneren. Han er kanongod og får motiveret alle på den rigtige måde. Han rammer mig et par gange og jeg kan mærke, at det irriterer mig og det var lige det han ville. Får heldigvis afleveret et par gode slag, selvom der skal arbejdes meget mere med den venstre. Tre minutter er uendelig lang tid i en boksering.

Prøver at sige at luften er væk, men der er ingen kære mor, vi kører på til uret bipper. Får vejret på fire minutter og skal så op mod Mohammed Khan, DM og SM deltager. Han passer godt på mig, men træneren får tirret mig, så jeg rammer ham lige i ansigtet. Det var okay, selvom jeg lige kom til at sige "undskyld". Får en runde mere med Carsten Post og rytmen er der lidt til sidst, men der skal mange kræfter til at holde paraderne.

Eftertræningen med kondition bliver et helvede. Jeg vil ikke give mig. Pulsen er langt over 180. Jeg er våd som et drivhus i regntiden. Kniber gevaldigt med armbøjninger. Prøver at springe over, men så bliver øvelserne bare lavet om. Jeg bider bogstaveligt talt tænderne sammen. Halvskriger ved hver øvelse. Jeg ved jo inderst inde at det er nu fårene bliver skilt fra bukkene – og jeg vil med.

Jeg er stolt over at være med. Og dejligt at de lokale boksere bakker op og giver gode tilbagemeldinger - også på facebook. Det luner. Herlig stemning i salen og det her nytter noget. Jeg går ud til bilen. Tror ikke at Post ser at jeg zigzager lidt, men får lige det sidste: ”Drik nu noget vand. Vi ses mandag”. Det er sjældent man møder mennesker med den mentale balance som cheftræneren udstråler.

Cheftræner Carsten Post
træner for Per Frost

Fra min træningsdagbog mandag den 13/7 2009:

Mødetid klokken 17.00 i Nivåhøj Sportshal. Jeg var spændt som en i h...., er det her klogt? Jeg har sagt ja til at bokse en opvisningskamp den 4/9 2009 i Nivå Centret, mod skuespilleren Paw Henriksen, der er en habil bokser.

Først opvarmning. Pulsen er høj fra start. Alle parrerer ordre fra Cheftræner Carsten Post, der på sin vis er venlig nok, men man diskutere bare ikke med ham. Det er ikke et forhandlingsbord, det er et træningspas med en tidligere jægersoldat. Mange af Karlebo Bokseklubs gode boksere er mødt op til træningen. Det giver stemning fra første sekund.

Sveden hagler af mig. Jeg vil ikke give mig. Løbekonditionen er meget god, men der er godt nok mange muskelgrupper der har godt af at blive vækket. Det føles rart og hårdt i en skøn blanding. Der går lang tid før jeg bliver bemærket. "Op med armene Per". I stive tyve minutter bliver der gået til den med opvarmning.

Post tager fat i mig, vi skal lige se hvordan du bokser. På første samling, jeg er så træt, at jeg bare går med. Venstre, højre, venstre og hold paraderne oppe. Nu forstår jeg pludselig den hårde opvarmning. Tre omgange af to minutter bliver virkeligt hårdt.

Handskerne kommer på. Post er god til at coache, der bliver ikke lagt fingre imellem og også tjattet lidt her og der, så jeg kan se vigtigheden af paraderne. En enkelt lille i mellemgulvet gav mig noget at tænke på, selvom det ikke var hårdt.

Afslutningen blev endnu hårdere, konditionstræning og derefter gode strækøvelser. Carsten Post har øjne i nakken, der blev kun snydt der, hvor kræfterne ikke rakte.

Endelig til sidst kom den vigtige anerkendelse. "Per det skal nok gå, du er godt oppe med paraderne. Du skal passe på dig selv".