|
Volle
scorede vigtigt mål
 |
| Holdspiller:
Thomas Volle Vorstrup scorede et af sine sjældne mål
mod Hornbæk. Den normale holdslider scorede til 1-0 i
sejren over Hornbæk. |
Karlebo
kan redde endnu en sæson i serie 1 efter en flot 2-0 sejr
i Hornbæk.
Karlebo
kom igen på sejrskurs, holdet vandt lørdagens kamp
i Hornbæk med 2-0 efter en målløs 1. halvleg.
Karlebo startede offensivt med Rasmus Liisberg, Claus Lange, Carsten
Schjønning og Christian Kronholm fremme. Ingen af holdene
havde de store chancer i denne halvleg, der sluttede uden scoringer.
I anden
halvleg fik Karlebo lidt fordel af vinden, samtidig med at de lagde
ud i et højt tempo, som selv dommeren kommenterede. Det gav
også resultat efter blot fire minutters spil, hvor Karlebos
Jeppe Lindhardtsen kaster et langt indkast ind i feltet, som Claus
Lange forlænger, så Thomas Vorstrup sikkert kan heade
bolden i nettet til Karlebo føring. Efter en halv times spil
bliver en Hornbækspiller præsenteret for et gult kort,
der bliver forvandlet til rødt på grund af protester
til dommeren. Med syv minutter igen lukker Claus Lange kampen, da
han banker bolden i nettet efter målmanden har halvklaret
et godt forsøg fra Thomas Loran. Hornbæk tilspillede
sig flere store chancer, men heldet har ikke været med Hornbæk
i denne sæson. Alt i alt en fortjent sejr til Christian Kronholms
hold fra Karlebo, der med ryggen mod muren satsede offensivt og
vandt.
Det
er dog stadig nødvendigt med en sejr mere - og helst i kampen
Grundlovsdag hjemme mod Lynge-Uggeløse - hvis der stadig
skal være Serie 1 bold i Karlebo efter sommerpausen.
Kamprapport
Hornbæk
– Karlebo 0-2 (0-0) 0-1 Thomas Vorstrup (49), 0-2 Claus Lange
(83)
|