Forsiden Politik Fritid Historie Portræt Bagsiden
           
Stillingen
Næste kamp
Topscorer
KIF opstart
Pokalen
Ølstyk. 3-4
Lynge 1-2
Hornbæk 0-2
Hundes. 0-4
Fr.værk 1-1
Fr.sund 1-5
Herlev 2-1
Hillerød 1-2
Humleb. 3-2
Grønne 2-0
AB 2-2
Landsstævne
Arkiv 2007
Arkiv 2006
Arkiv 2005
 
 

 

Thomas Loran forstærker KIF

Debut: Thomas Loran er en klar forstærkning for Karlebo. I sin debutkamp, hvor han spillede blændende godt på midtbanen, kom han i den grad i fokus.

- AB med mange divisionsreserver var tæt på et forsmædeligt nederlag til undertippede Karlebo, da de delte 2-2. Karlebos velspillende debutant Thomas Loran var meget tæt på at blive dagens helt, men straffesparket prellede af på stolpen.

Karlebo leverede med en heroisk fight noget nær det optimale i sæsonpremieren mod oprykningsfavoritterne AB. Lige inden kampstart måtte Karlebos træner Christian Kronholm ændre startopstilling, da Casper Thomsen fik et heftigt migræneanfald, substitutten 43 årige Lars Ludwig trådte til og leverede en stor kamp mod de rappe unge AB-spillere.

Efter få minutters spil lignede kampen en AB opvisning i fløjspil og hele den knoldede banes bredde blev brugt til flot fodboldspil. Helt efter spillets fordeling, det var til et mål, kom AB efter syv minutters spil foran 1-0 efter en god tværaflevering og en god afslutning, som Karlebos Christian Stenderup halvklarede ud til en AB-spiller, der resolut sparkede bolden i mål, med et noget passivt Karleboforsvar som tilskuere. Det var stort set den eneste fejl Karlebo lavede i den kamp. Umiddelbart efter scoringen var AB på spil igen, men Karlebo fik afværget.

Trængslerne var ikke forbi for træner Kronholm, der allerede efter et kvarters spil måtte skifte holdets angrebs Kenneth Jensen ud med en svirrende fiber i læggen. Thomas Søndergaard kom ind i stedet og spillede en blændende kamp.

Rene Schrøder havde Karlebos første farlige forsøg efter sytten minutter, hvor han i høj fart mod mål fik sendt en hårdt drilsk skud mod AB-målet, men målmanden var på plads og også minuttet efter hvor Schrøder igen forsøgte at overliste AB forsvaret var målmanden vinder i duellen.

AB var klart toneangivende i første halvleg med meget flot spil over fløjene og meget højt teknisk niveau, men i halvlegens slutminutter blev Karlebo revet ud af døsen, da samtlige spillere følte sig snydt for et straffespark begået mod en meget pågående Carsten Schjønning, men den i øvrigt gode dommer Poul Lundahl Jensen pustede ikke luft i fløjten. Det gav gnist i pausen og fra start af anden halvleg var Karlebo meget mere med og spillet var ikke længere på ABs præmisser.

Kort ind i anden halvleg blev AB reduceret i ti minutter og det overtal udnyttede Karlebo til et gevaldigt tryk mod AB målet. Kun uheld forhindrede Christian Kronholm i at score med hælen og kort efter havde Karlebos debutant Thomas Loran en uventet direktør, der på forunderlig vis strøg over det tomme mål. Thomas Loran er en klar forstærkning på Karleboholdet, allerede i første kamp faldt han godt ind i spillestilen og hans samspil med Rene Schrøder er unikt. Karlebo var tændte og ABs selvsikre unge spillere blev usikre.

Ti minutter ind i anden halvleg kom første kolde dukkert til AB. Lars Svava sendte en flot aflevering langt ind i feltet fra venstre kant. En godt kæmpende Claus Lange headede videre til Christian Kronholm, der meget sikkert headede udligningen over målmanden og ind i målhjørnet.

Fem minutter efter lavede lynhurtige Rene Schrøder et formidabelt forarbejde og serverede en perfekt bold til Thomas Søndergaard, der meget elegant fik drejet bolden forbi målmanden, så den kunne trille i mål til en højst uventet 2-1 føring til Karlebo. Kampen var som forvandlet.

Træner Kronholm døjede med en fiberskade og måtte lade sig udskifte og minuttet efter fik AB udlignet på et godt gennemspillet angreb, hvor Karlebo var statister.

Men dramaet var slet ikke slut. Med et kvarter igen mosede Thomas Søndergaard igen på og snoede sig ind i ABs straffespark og blev uundgåeligt fældet og denne gang var dommeren klar på pletten. Debutanten Thomas Loran blev sat til at eksekvere og finten lykkedes, målmanden røg til venstre og bolden til højre, men lige på stolpen.

AB spillede i perioder meget flot fodbold, især i første halvleg, men Karlebo har et klogt gammelt hold, der altid kender deres besøgelsestid. Karlebo kunne med lidt mere held i anden halvleg have hentet alle tre point og gjort overraskelsen endnu større, men Karlebos træner Christian Kronholm så godt tilfreds ud med det ene point, da han forlod AB-anlægget i Bagsværd. Karlebo med et sikkert midterforsvar bestående af anfører Søren Andersen og Claus Lange har helt sikkert noget at byde på i serie 1.

Kamprapport

AB – Karlebo 2-2 (1-0)

1-0 (7), 1-1 Christian Kronholm (56), 1-2 Thomas Søndergaard (62), 2-2 (74) – AB fik 2 x 10 minutter.

KIF fodbold 2008
DGI Nordsjælland
Polarløb på Grønland
Verdens hårdeste skiløb
Rejsebrev fra Colombia
Rejsebrev fra Ecuador
Rejsebrev fra Borneo
DC-3 over Sjælland
Den sjove
Barnebarn I - Ellen
Barnebarn II - Nicolas
Civilingeniør Bjerre
Kandidateksamen Aske
Helle på riget
Fotogalleri

Navnligt Navne

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
           
Per Frost Henriksen - telefon 25 13 62 99 - Kontakt