|
|
Godt
Karleboår i 2007
 |
| Sikker
sidste skanse: Anfører Søren Strit
Andersen er klar i mælet når han sammenfatter Karlebos
samlede indsats for 2007: "God sæson - vi er bedre
end Ballerup, der rykker op i Sjællandserien". |
Christian
Kronholm hyldet tilskuere
”God
sæson og jeg mener vi er klart bedre end Ballerup, der rykker
op i Sjællandsserien,” så præcist sammenfattede
Karlebos sikre sidste skanse, anfører Sørens Strit
Andersen oprykkerholdet Karlebos samlede indsats, i serie 1, i 2007,
der sikrede Karlebo forbliven i rækken, den største
bedrift i den 74 år gamle fodboldklubs historie. Karlebo spillede
to uafgjorte mod netop Ballerup.
Kun
de allermest pessimistiske Karlebofolk frygtede en nedrykning inden
kampen mod Svogerslev, da det var yderst teoretisk, at Karlebo kunne
komme i den situation, alligevel gik Karlebos spillende træner
Christian Kronholm og rådspurgte sig hos publikum før
kampen mod Svogerslev om nogen havde kontakt til Ledøje-Smørum-Avedøre
kampen, da især den havde betydning for det teoretiske problem,
8. pladsen. Der blev aldrig ringet til Ledøje-Smørum
og Karlebo klarede selv ærterne med årets ottende uafgjorte
kamp. I en noget rodet affære blev det 1-1 og det kunne begge
hold være tilfredse med.
Spillet
var klart bedst i første halvleg, hvor især Karlebo
diskede op med flere gode angreb. Alligevel blev det Svogerslev
der scorede først. Et rigtig kludemål, hvor bolden
passerede den ene Karlebospiller efter den anden og to gange snittede
en Svogerslevspiller inden bolden den blev raget over stregen. Det
er målene der tæller i fodbold, derfor kunne ingen kritisere
de 0-1. Karlebo havde indtil da styret begivenhederne og været
i meget stor boldbesiddelse. Efter scoringen meldte der sig en gejst
hos Karlebo der varslede scoring. Først var det Lars Svava,
der i år har haft sin bedste sæson i Karlebo, der direkte
på frispark fik testet Svorgerslevs målmand, der lige
akkurat fik fistet bolden forbi det målhjørne Svava
havde udset sig.
 |
| Publikumsyndling:
Kenneth Jensen scorede sæsonens sidste mål i serie
1 i 2007. Han var en af hovedmændene bag successen i serie
2 og hans seks mål i serie 1 har været yderst værdifulde.
|
Få
minutter efter gennemspillede Karlebo kampens absolut flotteste
angreb. Fodrappe Lars Svava spillede flot Christian Kronholm, der
med koldt overblik og godt teknik trak fri i feltet og uselvisk
fandt tilbagevendte Kenneth Jensen, der aldrig brænder den
slags direktører. Fortjent udligning til 1-1.
Årets
sidste anden halvleg er ikke noget at skrive hjem om, den kan ikke
bruges til en eneste side i fodboldens ABC, dertil var begge holds
indsats for ringe. Karlebo valgte at sætte den boldsikre Christian
Kronholm på bænken og erstatte af den småskadede
teknikker Casper Thomsen og samtidig trak Karlebo sig meget langt
tilbage på banen, så Svogerslev imod spilforståelse
og teknik fik op til flere gode muligheder, som kun blev afværget
af en særdeles velspillende Karlebomålmand Christian
Stenderup, der flere gange måtte ud i fuld længde for
at klare Svogerslevs afslutninger.
 |
| Fodboldgeneral
i Karlebo: Tommy Scram meldte sig i vinter under
fanerne i Karlebo, i øvrigt sammen med kammeraten målmand
Christian Stenderup. Det makkerpar har været en stor succes.
Megen rutine er tilført. Der er ingen de smækker
en aflevering over 40 meter som Schram. |
Mod
slutningen af kampen toppede Karlebo igen holdet med både
Christian Kronholm, Carsten Schjønning og Tommy Schram og
fik derved lagt pres på Svorgerslevs forsvar. Kun sort uheld
forhindrede den godt kæmpende Thomas Vorstrup i at sætte
den afgørende scoring ind, men det blev ved de 1-1 og Karlebo
holder endnu en sæson i serie 1. Til den historie hører,
at da Christian Kronholm første gang kom til Karlebo i 2001
spillede landsbyholdet i serie 5. Her, kun seks år efter,
fastholder Karlebo, med en gennemsnitalder over de 35, holdet i
serie 1.
I omklædningsrummet
lige efter kampen kårede træner Christian Kronholm målmand
Christian Stenderup som ”Årets Spiller i Karlebo”.
Senere på aftenen, hvor Karlebospillerne sluttede sæsonen
af med maner med mad i det lille klubhus og bustur til det store
København blev det til kåring af midtbaneslideren,
chefen i maskinrummet, Thomas Johansen som årets fighter og
hardthitteren Claus Lange, der i 2007 kun har fået et gult
kort, blev årets ”body”, måske for de blå
mærker modstanderen trods alt har fået har fået
igennem sæsonen. Rasmus Liisberg blev topscorer med syv mål.
 |
| Årets
spiller: Christian Stenderup er Karlebos førstevalg
som målmand og nu også årets spiller i Karlebo.
Det gode humør og positive indspil har gjort ham fortjent
til hæderen. |
”Jeg
er stolt af den sæson vi har spillet, det er godt gået
og valget af ”Årets Spiller” er faldet på
en spiller, der altid er i godt humør og holder moralen oppe
i enhver situation og så er han rigtig god til at svare på
mine sms’er,” lød det fra den sympatiske og meget
vellidte træner Christian Kronholm i omklædningsrummet,
der slet skjult hentydede til, at hans rutinerede hold ikke har
været træningsnarkomaner i 2007, men på banen
har ydet maksimalt,
 |
| Storsmilene:
Finn
Weidekamp og Per Frost Henriksen smilede om kamp, da Karlebo
holdt sig i serie 1. De var om nogen dem der headhuntede Christian
Kronholm til Karlebo i 2001. |
hvorefter
han gik ind i Karlebos
lille intime klublokale og med højtlytte klapsalver blev
hyldet af det trofaste publikum, med gamle formænd på
stribe, for en rigtig flot sæson med kun seks nederlag i 22
kampe i Karlebos første sæson i serie 1. Kronholm er
Karlebomand, som de kan lide det på de kanter.
Lidt
tal fra 2007:
Det
er Karlebos første sæson i serie 1. Karlebos altmuligmand
Carsten Schjønning sagde på forhånd, får
vi 20 point i hver halvdel rykker vi op og det er målet. Den
spådom holdt ikke helt, heller ikke matematisk, da Ballerup
på andenpladsen nåede hele 42 point, men Karlebo nåede
alligevel flotte 17 point i foråret og 15 i efteråret.
32 point i alt. Karlebo tabte kun seks kampe ud af de 22 i sæsonen.
Suveræne Ledøje-Smørum, der rykker op i Sjællandsserien,
var bedre, de tabte kun en kamp – det var til gengæld
en flot skalp til netop Karlebo. I efterårets 11 kampe tabte
Karlebo kun til Ledøje-Smørum og Frederiksværk.
Otte uafgjorte i hele sæsonen, hvor flere pointtab i de uafgjorte
i efteråret kan betegnes som sjuskeri eller fodboldmæthed
af de gamle Karlebodrenge.
Rasmus
Liisberg blev topscorer med syv mål, tangeret af Carsten Schjønning
med samme syv og publikums målscoreryndling Kenneth Jensen
kom ind på en flot tredjeplads med seks mål, selvom
han ikke var med så meget.
Kamprapport:
Karlebo – Svogerslev 1-1 (1-1) 0-1 (26.), 1-1 Kenneth Jensen
(34.)
|
|