Min storesøster og jeg fortæller sommerminder fra vores barndoms ferier i Vestjylland først i 60’erne:

Sommerferie i Fiat 500

Her står min far Leander, storesøster Jonna og jeg klar til rejse til Jylland. Fiat 500 stationscar med tagbagebærer, står tæt pakket. Mor Krista er fotograf.

Vi elskede vore danske ferier
Fiat’en kom aldrig udover landegrænsen, man kan sige at vore forældre var fra en tid før den store globaliseringstrend slog igennem. Vi børn elskede campingferierne i Danmark, der var rig mulighed for leg og vi nåede altid forbi vores store familie i Vestjylland. Far havde 10 søskende, hvor flere boede i omegnen af Fabjerg nær Lemvig ved Limfjorden og mor havde tre søskende på Bøvlingbjerg-kanten nær Vesterhavet.

Himmelske hakkebøffer
Familiebesøgene i det vestjyske opfylder nok ikke nutidens opstillede kostpyramider, men god solid morgenmad, formiddagskaffe med godt brød, varm mad til middag, eftermiddagskaffe med gode kager, aftensmad med rugbrød og så lige aftenkaffen med kager var dagligdags kost når vi sjællændere kom forbi og det samlede alle, så snakken kunne gå om livets gang i Lidenlund. Moster Inga i Møborg lavede hakkebøffer med bløde løg, sovs og kartofler så storslået, at det stadig står mejslet i smagsløgene som himmelsk.

Ferie i Fabjerg: f.v. Bedstefar Jens, mor, far, bedstemor Ane og Lille-Per forrest.

Bedstemors kyssekager
Kyssekager som vor Bedstemor lavede dem
Bedstemor og Bedstefar, det kaldte vi dem i øvrigt på begge sider, men det var Bedstemor på fars side der diskede op med hjemmelavede kyssekager, en marengsblanding som kun hun kunne bage dem. Og de smagte bedst i hendes sofa og ikke nær så godt når vi kom hjem til Vejenbrødgaard i Vejenbrød, hvor vi boede den gang.

Fætre og kusiner i hobetal
Besøgene hos bedsteforældrene var indbegrebet af familiehygge, selvom huset i Fabjerg nær Klosterhede Plantage ikke var prangende, så var der altid plads til en onkel, faster, kusine eller fætter mere ved bordet. Mange af fars 10 søskende kom forbi når vi gæstede Fabjerg. Og en kartoffel mere kunne der jo altid graves op i haven. Vi levede godt.

Gravhøj gav uhygge
Lige ud for Bedsteforældrenes hus i Fabjerg var en fredet gravhøj, der løb vi altid og legede og når mørket faldt på skulle der fortælles uhyggelige historier om de døde. Når man nu kommer forbi og ser selvsamme høj er det lutter idyl, men den gang fik vi gejlet hinanden op til uhyggen. Fætre og kusiner, dem har vi et helt hav af, deltog altid i løjerne og de var gode at lege med i ferierne.

Klar sportsvand var guf
Vi blev som børn altid forkælede hos familien. En hel kasse klare sportsvand blev altid pakket bag i Fiaten når vi skulle hjem, de smagte som grøn sodavand og kunne ikke købes på Sjælland. Det var guf, den gang hørte det til sjældenheder med sodavand, så vi havde det som fyrster og baroner.

Bølgeskvulp ved Fjaltring
Vestjylland er pragtfuldt med hedelandskaber, Vesterhavet, Lemvig er vel Danmarks bedst beliggende købstad. Tilknytningen til egnen er stadig stor. Familierne er der stadig og vi er aldrig forbi Vestjylland uden et smut ud til Vesterhavet ”Det rigtige hav”. Bølgeskvulp på høfderne ved Fjaltring Strand er billedet på et ultimativt feriemål.

Fiat 500'eren var uundværlig på de lange ture til Jylland. Bemærk dørene vender forkert.

BE 51 086 - Fiat 500 uden sideruder
Bilen, en Fiat 500 stationcar, på papegøjeplader, med tagbagagebærer og uden sideruder bagtil, blev købt først i 60’erne. Ikke mange heste og kubik og bestemt ikke et prangende køretøj, men der var plads til os alle fire og cykelferierne til Nakkehoved Camping i Gilleleje kunne skiftes ud med bilferie til Jylland. Det var stort. Bilen blev til ferierne pakket med det lille gasblus, familieteltet, mange spil, Anders And blade.

Ondt i maven
”Den Fiat 500 var noget særligt. Selvom der ikke var sideruder ved bagsæderne vor Jonna og jeg sad, var oplevelserne store. Jeg havde altid ondt i maven af spænding inden vi skulle af sted. Helt til Jylland,” husker Per Frost Henriksen.

Nummerplader fra hver egn
”Per og jeg spillede meget. En af legene i Fiaten var at skrive nummerplader ned og se hvem der fik flest nummerplader hjemmefra. Dengang var forbogstaverne egnsbestemte. BA fra Helsingør og BE fra Hørsholm. Det hyggede vi os meget med,” siger Jonna Frost Hansen, der altid medbragte fortegnelse over alle byers nummerplader, så legene kunne afgøres retfærdigt.

Jonna, mig og far på luftmadrasser uden for telt

Campingpladserne
Vore ferier var ren idyl, men opsætning af telt på campingplads blev aldrig vores stærkeste disciplin. Der er mange stænger og mange stofstykker der skal passe sammen. Alle er trætte og vil gerne have pladsen op, men altid gik der noget galt. Teltet blev samlet i forkert rækkefølge eller Per slap en teltstang for tidlig fordi han kedede sig, men op kom teltet altid.

Egne lommepenge
”Mor og far gav os vores egne lommepenge til ferien, dem måtte vi helt selv råde over og bestemte selv om det skulle være rosiner eller is. Per købte altid små flag og emblemer til sin jakke. Pins med byvåbner og bynavne og jeg købte nipsting fra de byer vi besøgte på ferierne,” siger storesøster Jonna Frost Hansen

Tidligt fik vi også mulighed for at tjene vore egne penge, da vi arbejdede på gartneriet Vejenbrødgaard, det var et godt supplement til feriepengene.