Reportage Eremitageløbet 2005

Vi mødes ved stamtræet

Billedet: f.v. Min niece Helenes kæreste Mikkel Kruse Johnsen, mig selv som 15. løbs jubilar ved e-løbet og Rebecca Sara Bjerre ved stamtræet, hvor vi mødes hvert år

Pragtfuld Motionsfest
Bilen parkeres i Lyngby, vi går sammen langs Klampenborgvej til Fortunen, møder og hilser på gamle løbevenner, finder det sædvanlige træ, diskuterer hvor meget tøj vi skal løbe i, garderer os med at fortælle om små skader, hvis nu tiden ikke bliver som forventet, sådan har det altid været til E-løb og sådan vil det også være i årene fremover. E-løbet er løbet vi bare skal med til, det er en motionsfest uden lige, med en pragtfuld stemning.

Forventningerne afstemmes
Familieholdets størrelse skifter fra år til år. I år var det på tre, min datter Rebecca på 25 og min nieces kæreste Mikkel. De løb begge deres fjerde og jeg selv løb 15. E-løb. Da vi nåede vores stamtræ tog Mikkel og jeg straks fat i undskyldningerne, Mikkel påstod han havde en lille smule forkølelse og at han ikke havde trænet nok de seneste par uger og jeg selv døjede lidt med en dårlig fod. Den slags udvekslinger giver en dejlig ro, forventningerne afstemmes.

Rebecca gik lidt stille
Datteren Rebecca, der sidste år løb på 1.26:32 gik lidt stille rundt og smilede, deltog ikke i skadessnakken, hun virkede klar og nøjedes med lidt tøjsnak, hvor mange lag. Den afgørelse klarede Peter Schnorrs skrattende stemme fra højtaleren: ”Løb i så lidt tøj som muligt.”

Starten en duftoplevelse
Vi ønskede godt løb til hinanden og traskede forventningsfulde over i løbekøen, mødte lige et par venner og hilste, samværet er nemlig en del af løbefesten. Løbsstarten er altid en fornøjelse, Erna Iversens velmente mobning giver stemning og man får lige snuset de seneste nye dufte fra Paris og konstaterer om sidemanden har fået hvidløg aftenen i forvejen.

De bedste tider nogensinde
Nogen tid senere mødtes vi igen ved det gode gamle træ. Da jeg så min datter komme om hjørnet ved omklædningstræet var der ingen tvivl, hun havde løbet godt. Glæden strålede ud af øjnene. Mikkel kom lige efter med sin bedste tid, som var på 1.15:49. Rebecca havde kappet næsten et kvarter af sidste års løbetid, en personlig rekord på 1.12:48. Hendes grundige træning op til dette løb gav stor bonus.

Glade og tilfredse hjem på sofaen
Selv fik jeg brug for undskyldningerne, 1.12:11, kan gøres bedre til næste år, der var lidt med foden, men vi gik alle glade og tilfredse, ad den gode gamle rute, tilbage til bilen og hjem til sofaen. Sådan er en rigtig god E-løbsdag. Det er svært at forklare, det skal opleves. Vi mødes om et år ved træet.