Forsiden Politik Fritid Historie Portræt Bagsiden
           
 


Kort tale om idræt gav klapsalver
på kommune-topmøde i Ålborg

Ålborg, KL Topmøde: Fra talerstolen på årets topmøde i Kommunernes Landsforening fik jeg lejlighed til at slå et slag for anbefalingerne i Breddeidrætskommisionens rapport "idræt for alle".

 

”Der skal mere idræt på dagsordenen i Kommunernes Landsforening – for tiden er det kun talgymnastik. Idrætten skal frem i lyset. Og ikke kun i sammenhæng med sundhed. Idræt er kultur, fællesskab, integration, udfordring og demokrati,” sådan lød Per Frost Henriksens indledning på en tale ved Topmødet i Ålborg

Afsættet for talen er den netop udkomne rapport fra Breddeidrætsudvalget, et udvalg der blev nedsat af daværende kulturminister Brian Mikkelsen på opfordring fra blandt andre Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Breddeidrætsudvalget har efter knap to års arbejde med Borgmester Lis Tripler, Slagelse som formand, afleveret en veldokumenteret rapport som indeholder flere anbefalinger, der sigter på større kommunal inddragelse og indsats omkring idrætsarbejdet.

Rapporten der hedder ”Idræt for alle” sætter 42 forslag i spil og flere af disse forslag har kommunerne som en vigtig partner i udførelsen. Forslag nummer et, alle børn og unge skal have mulighed for at dyrke idræt i mindst en time om dagen og mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen og at det skal opnås igennem en national handlingsplan.

Jeg mener det er vigtigt at Kommunernes Landsforening kommer med ved forhandlingsbordet fra start. Kommunerne skal have indflydelse på den nationale handlingsplan for idræt, blandt andet ved at fremme børns aktivitet via et tæt samarbejde mellem skole, SFO og det lokale foreningsliv.

Konkrete initiativer
Landets kommuner kan hjælpe den udvikling på vej med en række initiativer. Adgang til faciliteter er med til at styrke interessen for idræt. Der skal nytænkes og ikke kun tænkes traditionelt i de store kendte idrætter. Familiers behov for fælles aktivitet er et stadigt stigende krav. Undersøgelser viser at forældre med børn under 12 år dyrker markant mindre idræt end dem med børn over, her er en udfordring til at tænke fælles tilbud for hele familien og det gælder også faciliteter.

Efteruddannelse af lærere og pædagoger til fremme af tværgående idrætstilbud og hjælp til uddannelse af trænere for teenagere og motionsuvante unge.

Kommunerne kan øge deres støtte til idræt og anden fysisk aktivitet i børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. Det kan ske ved at samarbejde med skolelederne om at skrive folkeskoleelevers mulighed for at få en times idræt eller motionsaktiviteter i løbet af skoledagen ind i planlægningen af skoleåret.

Hvis kommunerne vil gøre Breddeidrætsudvalgets forslag til deres, kan de blandt andet arbejde for at inddrage frikvarterer og SFO’erne mere bevidst i organiserede tilbud om fysisk aktivitet til eleverne. Indretningen af skolegårde, daginstitutioner, fritidsklubber, legepladser og udearealer har stor betydning, det kan med den rette udformning inspirere til mere idræt, leg og bevægelse udenfor de skemalagte idrætstimer.

Kommunerne kan også søge et tættere samarbejde eller partnerskab med idrættens organisationer, der har erfaring med at organisere og udvikle motionsaktiviteter. På den måde udnyttes vigtig viden fra alle egne af Danmark, det er med til at udvikle den enkelte kommune, at få kendskab til de muligheder der findes og meget af den viden er allerede samlet i idrættens organisationer.

Breddeidrætsudvalgets oplæg til en national handlingsplan er en unik mulighed for at få udviklet hele Danmarks forståelse for vigtigheden af idræt og fysisk aktivitet. Store dele af breddeidrætsudvalgets anbefalinger og forklaringer inddrager landets kommuner, derfor er det vigtigt at Kommunernes Landsforening er med til at tegne det nye idrætslandkort og er med til at prioritere og få kanaliseret statslige tilskud over til den udbygning der følger med en national handlingsplan.

Kommunerne skal selvfølgelig selv tænke egne budgetter godt igennem og tænke langsigtet når der prioriteres, men også de lokale idrætpolitikkers indhold er vigtige for en sund udvikling, der får fokus på en time om dagen, syv timer om ugen med idræt og fysisk aktivitet for børn og unge. Jeg vil anbefale, at både kommunalt ansatte og politikere med ansvar for idræt og sundhed for læst rapporten ”Idræt for alle”.

TALEN FRA TOPMØDET:


Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredensborg Kommune Per Frost Henriksens (S) tale fra Kommunalpolitisk Topmøde i Ålborg, hvor han med en af dagens korteste indlæg fik sat fokus på breddeidrætten i Danmark:

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredensborg kommune Per Frost Henriksens indlæg under beretningen på Kommunernes Landsforenings Topmøde i Aalborg 19/3 2009

”Der skal mere idræt på dagsordenen i Kommunernes Landsforening – for tiden er det kun talgymnastik. Idrætten skal frem i lyset og ikke kun i sammenhæng med sundhed.
Idræt er kultur, fællesskab, integration, udfordring og demokrati.

Breddeidrætsudvalget har netop afsluttet sit arbejde efter knap to år. Første pind i udvalgets rapport siger: - Der skal udarbejdes en national handlingsplan for idræt. Børn og unge skal mindst dyrke idræt 1 time om dage, 7 timer om ugen – Den idrætsdagsorden skal Kommunernes Landsforening være med til at sætte fra start. Kommunerne skal have indflydelse på den nationale handlingsplan for idræt.

Det må ikke ende med at regeringen skriver dagsordenen alene – og så tørrer opgaven af på kommunerne bagefter. Kommunernes Landsforening skal sigte på idræt – så kom aktivt og energisk på banen med det samme”


Idræt på topmøde
Kaos og Kosmos
MTB partnerdyst
Royal boksehæder
Skole og Fritidscenter
Slotshuseblok rives ned
Skt. Hans ved Esrum Sø
Sportshaller er vigtige
Fyringspapir undersøges
Lokal kunst i Humlebæk
Åbning af Skøjtebane
Biblioteksåbning
Tilskud til foreninger
Handicappede børn
Stærk detailhandel
Smukt byvåben
Fakler i Fredensborg
Gamle artikler
   
           
Per Frost Henriksen - telefon 25 13 62 99 - Kontakt