Forsiden Politik Fritid Historie Portræt Bagsiden
           
 

Budgetprioritering i Fredensborg kommune:

Sportshaller er vigtige væresteder

Af Per Frost Henriksen, S, Formand for Kultur- og Idrætsudvalget

Sportshaller og andre aktivitetshuse er vigtige for et velfungerende lokalsamfund. Kokkedal, Fre-densborg, Humlebæk og Nivå skal kendetegnes ved, at der er gode fritidsmuligheder.

”Vi mangler ikke sportshaller”, skriver Enhedslisten. Jeg er fuldstændig uenig. Det nuværende bud-get 2007-2010 for Fredensborg kommune indeholder da heldigvis også planer om relativt store for-bedringer i de kommende år. Budgetsituationen vil formentlig rykke rundt på prioriteringerne, men hovedlinjen er, at kommunen skal udvikles ikke afvikles. Så der er ingen støtte til Enhedslistens påstand om at standse udbygningen på fritidsområdet.

På det seneste Kultur- og Idrætsudvalgsmøde var tre store planlagte byggerier i Humlebæk, Kokke-dal og Fredensborg på dagsordenen.. Fredensborg kommune skal fortsat være en attraktiv kommune at bo i. Kommunen er kendetegnet ved, at mange bor her, har fritiden lokalt og arbejder i Køben-havn. Det kræver gode fritidsmuligheder.

I Humlebæk har et halbyggeri længe været på tegnebrættet og den første licitation har været gen-nemført. For at være ansvarlige overfor økonomien har Kultur- og Idrætsudvalget indstillet, at der foretages en ny licitationsrunde indenfor budgetrammerne. Samtidig lægger udvalget stor vægt på, at brugerne også er med i den fortsatte proces. Det giver den bedste tilfredshed. Med i projektet er også en spændende idrætslegeplads, der kan løfte idrætsmulighederne i området.

I Kokkedal er den store vitaliseringsplan for Kokkedal Bymidte nået til etablering af et Byens Hus, hvor der er lagt stor vægt på et åbent cafe og foyerområde og gode mødefaciliteter. En markant bygning, der skal være byens varemærke. Et kulturelt mødested med rigtig mange anvendelsesmu-ligheder.

Udvidelsen i Fredensborg, hvor der er stor tilgang af boliger, med en ny multihal, har på grund af skimmelsvampesagen fået et nyt liv. Det er en oplagt mulighed, at indtænke en multihal i et nyt skolebyggeri. Skolen skal have idrætsfaciliteter alligevel, så en samlet løsning vil kræve likviditet de næste par år, men helt sikkert være en billigere løsning end den planlagte haludvidelse i 2008 og 2009. Fornuftigt at Økonomiudvalget foreslår at skole og multihal tænkes sammen og jeg er glad for at Kultur- og Idrætsudvalget også bakker op om den løsning.

Vi er i en vigtig fase af Fredensborg kommunes korte historie. Det er nu at kommunens politikere skal se mange år frem i tiden. Få skabt et godt grundlag for kommunens bæredygtighed. Leve op til visionen om tilfredse borgere. I denne fase må vi som ansvarlige byrådspolitikere ikke gå på kom-promis og vælge de kortsigtede etårige budgettal. Vi skal se 50-60 år frem i tiden. Udvikle med fornuftig omtanke og hensyntagen til økonomi - ikke afvikle. Vi har en enestående chance for at fremtidssikre kommunen.

 


18.05.2007

Kaos og Kosmos
MTB partnerdyst
Royal boksehæder
Skole og Fritidscenter
Slotshuseblok rives ned
Skt. Hans ved Esrum Sø
Sportshaller er vigtige
Fyringspapir undersøges
Lokal kunst i Humlebæk
Åbning af Skøjtebane
Biblioteksåbning
Tilskud til foreninger
Handicappede børn
Stærk detailhandel
Smukt byvåben
Fakler i Fredensborg
Gamle artikler
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
           
Per Frost Henriksen - telefon 25 13 62 99 - Kontakt