Familier
med handicappede børn har ret til en tryg tilværelse
uden bureaukrati
”Ingen ulovligheder i Karlebo Kommune”
skriver M. R. Andersen (M) forleden i pressen, som formand for Børne-
og Skoleudvalget for at tilbagevise mine påstande, om uregelmæssigheder
omkring politisk tildeling af merudgifter til familier med handicappede
børn.
Sagen
drejer sig om Karlebo kommunes administration af Servicelovens §§
28 og 29, som handler om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
for familier med børn og unge, der har nedsat funktionsevne,
handicap samt kroniske eller langvarige lidelser.
Bilagsvirvar
giver forvirring om bevillinger
Trods M. R. Andersens skarpe irettevisning af mine påstande
fastholder jeg, at der er familier med handicappede børn,
der ikke er behandlet efter hensigten med loven. Det bilagsvirvar
der for tiden huserer giver ikke et bedre og mere retfærdigt
bevillingsgrundlag end sandsynliggjorte udgifter gør. Jeg
må tåle de personlige angreb fra M. R. Andersen, men
han kan ikke være bekendt, at sende en bekymring videre til
de familier der rammes.
Formanden
erkender lang sagsbehandlingstid
M. R. Andersen skriver i sit indlæg: ”Det er korrekt,
at nogle har oplevet en lang sagsbehandlingstid inden de fik deres
nye bevilling, men at kalde det en ulovlighed mener jeg er helt
ude i hampen”.
 |
| "Familierne
skal ikke gå i uvished og lede efter det ene bilag efter
det andet, " siger Per Frost Henriksen |
Afklaring
nu og her
”Jeg har aldrig brugt ordet ulovlighed i den forbindelse,
men jeg er ked af, at der stadig midt i maj 2006 er uafklarede sager,
som startede i november 2005. Der er store menneskelige omkostninger
forbundet med, at gå i uvished i så lang tid,”
svarer Per Frost Henriksen, S. Uden at der fra Socialdemokratiet
skal lyde kritik af medarbejdernes sagsbehandling, de mangler mandetimer.
Uacceptabelt
at tilskud tilbageholdes
”Jeg er bekendt med, at flere forældre ikke har modtaget
deres månedlige tilskud til merudgifter, som lovet af udvalgsformanden.
Det er uacceptabelt, ” siger Per Frost Henriksen og går
i rette med udvalgsformandens indlæg, hvor der stod: ”
Alle familier har endvidere indtil der forelå/foreligger en
ny endelig bevilling fået forlænget deres hidtidige
bevilling”.
Hverken mere eller mindre
”Socialdemokratiet ønsker, at familier med handicappede
børn ved hvor de står. Får dækket de merudgifter
de har krav på, hverken mere eller mindre. Alle skal holde
hvad de lover også kommuner og udvalgsformænd,”
slutter Per Frost Henriksen.
15.05.2006
|